Padel Handelsbetingelser
- GENERELT
Følgende handelsbetingelser er gældende for Padel, Gribskovhallen, Larsensvej 15B, 3230 Græsted, cvr- nr: 28328516.
- BOOKING AF PADEL
Man booker padel via vores hjemmeside www.gribskovhallen.dk og betaler pr. time (55 minutter). Man kan ikke erhverve medlemskab til padel.
Udenfor hallens åbningstider er der ikke udlejning af bat eller salg af bolde. Gribskovhallen kan ikke stilles til ansvar for åbningstider, da disse kan variere efter aktivitet i hallen og der tilbagebetales ikke baneleje pga. manglende udstyr.
2.1 BETALING
Betaling foretages via vores hjemmeside www.gribskovhallen.dk. Betaling for leje af padelbane og leje af bat er altid i DKK.
Du kan betale via NETS med Visa/dankort.
Der kan bookes timer indenfor tidsrummet kl. 8-22 alle årets dage. Padelbanen koster 150DKK i timen, uanset tidspunkt, rør med bolde kan købes til dagspris og leje af bat 40DKK. Leje af bat og køb af boldrør kan betales i Gribskovhallen via MobilePay.
2.2 AFBESTILLING AF BOOKEDE TIDER
Man kan annullere sin bookede tid op til 24 timer før tidens påbegyndelse.
2.3 ALDERSGRÆNSE
Der er ingen aldersgrænse for booking af padelbanen.
2.4 HELDBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE
Al spil og ophold på padelbanen sker på eget ansvar. Brugerne er selv ansvarlige for at være i en helbredstilstand, der tillader benyttelse af padelbanen og Gribskovhallen tager heller ikke ansvar for personskader på en bruger som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området.
2.5 ADGANG TIL PADELBANEN
Tider bookes via Gribskovhallens hjemmeside www.gribskovhallen.dk.
Når du har booket tid modtager du en e-mail med en kode til døren ved padelbanen. Du skal benytte koden til at låse døren op, når du skal spille. Indgang til padelbanen finder du til højre for Hal 1, ved siden af tennisbanerne.
Vær opmærksom på, at en padeltime varer 55 minutter og du skal forlade banen 5 minutter i det hele klokkeslæt din tid varer til, så de næste spillere kan ankomme og benytte banen.
2.6 BORTVISNING
Gribskovhallen kan til enhver tid bortvise en bruger. Såfremt vi bortviser en bruger pga. væsentlige misligholdelse af de gældende handelsbetingelser eller ordensreglement, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet brud af regler, hærværk m.v.
- BRUG AF PADELOMRÅDE
Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af hallens personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning.
3.1 ORDENSREGLER
På padelbanen samt på de tilstødende arealer, skal man rydde op efter sig selv. Der er opsat skraldespand ved banen som skal benyttes til skrald.
Mad og drikke må gerne nydes udenfor padelbanen – der kan købes mad og drikke i Gribskovhallens cafeteria. Der er rygning forbudt på hele padelområdet – overtrædelse medfører bortvisning.
3.2 VÆRDIGENSTANDE
Padelområdet har ingen garderobe – der er opsat bord og bænkesæt, hvor man kan anbringe sine ejendele. Gribskovhallen hæfter ikke for tab pga. tyveri eller tingskade hverken på padelområdet eller på resten af Gribskovhallens område.
3.3 FILM- OG FOTOOPTAGELSER
Det er ikke uden samtykke tilladt at optage film (levende billeder) eller tage fotos af andre på padelområdet eller lave opslag heraf på online-media.
3.4 VIDEOOVERVÅGNING
Der er TV-overvågning på padelområdet, samt udenfor Gribskovhallen. Formålet med TV-overvågningen er at forebygge kriminalitet og skabe tryghed for personalet, medlemmer og øvrige gæster, samt at medlemskabet ikke bliver misbrugt.
- HÅNDTERING AF PERSONLIGE DATA - PERSONDATAFORORDNINGEN (GDPR)
Gribskovhallen registrerer kun almindelige personoplysninger og gemmer ikke følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger, som gemmes er: Navn, adresse, fødselsdato, e-mail og telefonnummer.
Under almindelige personoplysninger har vi registeret hvilke type medlemskaber du har og hvor længe du har været medlem. - KONTAKTINFORMATION
Ved spørgsmål til disse handelsbetingelser, er brugeren velkommen til at kontakte Gribskovhallen på vores hjemmeside www.gribskovhallen.dk, på telefon 48392172 eller henvende sig til personalet i Gribskovhallen.
Dette er version 1.0 – 2022 af Gribskovhallens Padel handelsbetingelser, der er gældende for tider booket fra og med d. 6. oktober 2022.
Padel, Gribskovhallen, Larsensvej 15B, 3230 Græsted d. 6/10/2022.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.