Indoor Golf Handelsbetingelser

  1. GENERELT

Følgende handelsbetingelser er gældende for Indoor Golf, Gribskovhallen, Larsensvej 15B, 3230 Græsted, cvr- nr: 28328516.

  1. BOOKING AF INDOOR GOLF

Der kan erhverves årsmedlemskab til Indoor Golf og et årsmedlemskab løber fra den erhvervede dato og et år frem. Når medlemskabet udløber skal man oprette sig på ny i systemet, hvis man ønsker at fortsætte sit medlemskab.
Man kan booke Indoor Golf med eller uden årsmedlemskab. Med årsmedlemskab betales 50DKK pr. time (55 minutter). Uden årsmedlemskab betales 200DKK pr. time (55 minutter)


      2.1     BETALING

Betaling foretages via vores hjemmeside www.gribskovhallen.dk. Betaling for leje af golflokale er altid i DKK.
Du kan betale via NETS med Visa/dankort.

Der kan bookes timer indenfor tidsrummet kl. 8-22 alle årets dage. Årsmedlemmer betaler 50DKK pr. time (55 minutter) og andre besøgende betaler 200DKK pr. time (55 minutter).

Er man årsmedlem er medlemskabet strengt personligt og må ikke lånes ud. Overtrædelse medfører bortvisning uden refundering.


      2.2 AFBESTILLING AF BOOKEDE TIDER

Man kan annullere sin bookede tid op til 24 timer før tidens påbegyndelse.

      2.3     ALDERSGRÆNSE

Aldersgrænsen for årsmedlemskab til Indoor Golf er, uden undtagelse, 18 år. Dette gælder dog ikke de gæster som medlemmet kan medbringe i lokalet, hvilket ikke er underlagt en aldersgrænse. Hvis lokalet bookes uden årsmedlemskab, skal den person der booker være fyldt 18 år. Den der har booket tid, har herefter ansvaret for, at alle regler bliver overholdt i lokalet og hæfter for eventuelle skader.

      2.4     HELDBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE

Al spil og ophold i Indoor Golf sker på eget ansvar. Brugerne er selv ansvarlige for at være i en helbredstilstand, der tillader benyttelse af Indoor Golf og Gribskovhallen tager heller ikke ansvar for personskader på en bruger som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området.

      2.5     ADGANG TIL INDOOR GOLF

Tider bookes via Gribskovhallens hjemmeside www.gribskovhallen.dk.
Når du har booket tid, modtager du en e-mail med en kode til døren til golflokalet. Du skal benytte koden til at låse døren op, når du skal spille. Indgang til golflokalet findes på venstre side af Gribskovhallens Hal 1; lokalet til højre for Gribskov Fitness.
Vær opmærksom på, at en time i Indoor Golf varer 55 minutter og du skal forlade lokalet 5 minutter i det hele klokkeslæt din tid varer til, så de næste spillere kan ankomme og benytte lokalet.


      2.6     BORTVISNING

Gribskovhallen kan til enhver tid bortvise en bruger. Såfremt vi bortviser en bruger pga. væsentlige misligholdelse af de gældende handelsbetingelser eller ordensreglement, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet brud af regler, hærværk m.v.

  1. BRUG AF LOKALE

    Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af hallens personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning.


    3.1 ORDENSREGLER

I golflokalet, samt i de tilstødende lokaler, gangarealer samt toiletter, skal man rydde op efter sig selv. Der er opsat skraldespand i lokalet som kan benyttes til skrald.
Når man ikke slår, bedes man sidde ned, for at undgå ulykker.
Mad og drikke må gerne nydes i golflokalet – der kan købes mad og drikke i Gribskovhallens cafeteria. Åbnes døren ud mod Hal 1, skal den låses igen bagefter. Dette gælder også hvis man har benyttet Gribskovhallens toiletter.
Der må ikke benyttes bolde der er markeret med sprittusch eller andet, da det ødelægger lærredet. Desuden skal alt udstyr være fuldstændigt rengjort.

      3.2 VÆRDIGENSTANDE

Indoor Golf har ingen separat garderobe - brugere er velkomne til at benytte knagerne ved indgangen. Gribskovhallen hæfter ikke for tab pga. tyveri eller tingskade hverken i golflokalet, gangarealerne eller toiletterne.

      3.3 FILM- OG FOTOOPTAGELSER

Det er ikke uden samtykke tilladt at optage film (levende billeder) eller tage fotos af andre i Indoor Golf lokalet eller lave opslag heraf på online-media.

      3.4 VIDEOOVERVÅGNING

Der er TV-overvågning i Indoor Golf, samt udenfor Gribskovhallen. Formålet med TV-overvågningen er at forebygge kriminalitet og skabe tryghed for personalet, medlemmer og øvrige gæster, samt at medlemskabet ikke bliver misbrugt.

  1. HÅNDTERING AF PERSONLIGE DATA - PERSONDATAFORORDNINGEN (GDPR)

    Gribskovhallen registrerer kun almindelige personoplysninger og gemmer ikke følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger, som gemmes er: Navn, adresse, fødselsdato, e-mail og telefonnummer.
    Under almindelige personoplysninger har vi registeret hvilke type medlemskaber du har og hvor længe du har været medlem.


  2. KONTAKTINFORMATION

Ved spørgsmål til disse handelsbetingelser, er brugeren velkommen til at kontakte Gribskovhallen på vores hjemmeside www.gribskovhallen.dk, på telefon 48392172 eller henvende sig til personalet i Gribskovhallen.

Dette er version 1.0 – 2022 af Gribskovhallens Indoor Golf handelsbetingelser, der er gældende for tider booket fra og med d. 6. oktober 2022.

Indoor Golf, Gribskovhallen, Larsensvej 15B, 3230 Græsted d. 4/10/2022.